JEg arbejder også meD
Lysfigurer
Jeg er i de seneste år også begyndt at arbejde med lysfigurer – især i forbindelse med parader.
Min kærlighed til lysfigurer er en genoplivet en af slagsen og genopstod under arbejdet med Næstved Internationale Maskefestival i 2017- Mit venskab med dygtige lokale pileflettere startede en lysfigur proces som blomstrede i fuldt flor i lysfortællingen “Tommelise i den lysende landsby”, der blev vist på festivalen med stor succes. Det var en glæde. Jeg havde mange år tidligere forsøgt at skabe interesse for lysarbejdet, men Danmark var ikke klar.
I 80’erne opdagede jeg nemlig den engelske designgruppe Wellfare State International. Deres bog “ Engineers of Imagination “ blev min store inspiration. De arbejdede allerede da, blandt andet med kæmpestore lysparader, Jeg kom med som maker og deltager i en parade de lavede på en teaterfestival og byggede mig en tyr over en cykel under deres kyndige vejledning med de vildeste materialer som liggeunderlag, pil, papir, plastik mm. Jeg lærte at lave lanterner af pil og papir, og i 1993 lykkedes det at etablere en stor Wellfare State workshop i forbindelse med byeventen “ Hildirs Ekko” i Hillerød som jeg var initiativtager til og projektleder i. Der blev bygget de mest fantastiske figurer, bla en stor hval. Men der kom aldrig lys i og interessen i mit netværk for at fortsætte arbejdet var der desværre ikke. Det var nu også bøvlet at få belyst figurerne med brug af bilbatterier, levende lys etc
Med tilgængeligheden til LED lys forandrede alt sig og idag er der lysevents allevegne.
En magisk verden af lys vokser i DK og jeg øver mig stadigt i at udvikle teknikkerne med konstant skelen til dygtige lysdesign grupper i UK.
Adresse
Præstevangen 34, 1.th
4230 Skælskør
Ring til mig
+45 30 22 71 79
Send mig en email
info@susanalbertsen.dk